Retfærdig by

af susanne

Retfærdig By

Uanset hvilket af Odenses postnumre man bliver født i, skal man have de samme chancer i livet, når det handler om uddannelse og muligheden for at forsørge sig selv og sin familie. Sådan er det ikke nu, men jeg tror på, at vi med en fælles indsats kan nå derhen.

Lighed i sundhed 

Det kan ikke diskuteres, at ulighed i sundhed er et faktum, lige fra barnet ligger i mors mave. Som læge har jeg set uligheden i sundhed i mange afskygninger. Uanset om man kigger på dødfødsler, rygning, overlevelse af kræftsygdomme, psykiatri eller seksuel sundhed. Meget handler om økonomi, men lige så meget handler om at indrette byen, så sundheden for gode vilkår. Det handler for eksempel om at have modet til at gøre byen røgfri, om et opgør med privatbilisme, hvor byen indrettes så cyklisme og færdsel til fods fremmes, og om at modernisere skolernes seksualundervisning. Det handler ikke om at et sundt liv ikke er et kedeligt liv.

Chancelighed for byens børn, unge og gamle

Jeg tror egentlig, at vi er enige om, at alle skal have de samme rettigheder uanset køn, alder, oprindelse og religion. Fordi alle ikke er født med de samme chancer i livet bliver dagtilbud og skoler ekstra vigtige. Kvaliteten er vigtig ikke bare for, dem der har brug for noget ekstra, men for alle børn og unge. Eksempelvis synes jeg det er vigtigt, at vi ikke presser børn afsted i børnehave før de er fyldt 3 år, ligesom 24 børn i klasserne er rigeligt. Gode skoler og børnehuse skaber magi og mønsterbrud. 

Noget der er helt oplagt er at indføre en fritidsjob-garanti for alle børn fra 13 til 17 år. Det er nøglen til at give børnene et netværk, penge på lommen og et kendskab til arbejdslivet.


Job til alle 

En ting der virkelig bekymrer mig er byens høje antal ledige, og at så mange odenseanere slet ikke regnes for at være en del af arbejdsstyrken. Det er trist for den enkelte, der over tid mister troen på eget værd, og det er trist  for byen. Jeg er overbevist om, at det kan være anderledes. Langt de fleste mennesker kan byde ind med noget. De passer ikke nødvendigvis i kommunens kasser, men så må vi lave nogle nye, for helt ærligt, vi har ikke råd til, at nogen parkeres og holdes udenfor. Mit forslag er lidt utraditionelt: men mere end 6.000 medarbejdere i Børn- og ungeforvaltningen møder familierne i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og hos SSP og socialrådgiverne. De har familiernes tillid og kender deres styrker. Jeg tror vi kunne skabe rigtige forandringer ved at udnytte dén viden og dén tillid i arbejdet med job til de voksne.