Susanne Crawley budgettale for 2022

af susanne

Den radikale Budgettale 2022

I et valgår, bliver vi alle afkrævet tre mærkesager, vi går til valg på. Sådan er kandidatsiderne

indrettet, og debatterne er tilsvarende tilrettelagt uden plads til nuancer. Ofte får vi et spørgsmål,

som man skal svare ja eller nej til, – og så enkelt er det altså ikke altid som radikal. Man kan fx blive

spurgt, om plejehjemmene skal gøre større brug af frivillige? Det kan man jo ikke svare ja eller nej

til. For selvfølgelig skal vi ikke bruge frivillige til at pleje og behandle de gamle, men hvis en

pensioneret operasanger spørger, om han hver anden torsdag må lave fællessang på

plejehjemmet, så er svaret ja fra min side.

For mig handler min tilstedeværelse i politik, ganske enkelt om, at formidle en sammenhængende

fortælling om fremtidens Odense med den tusindårige historie som trædesten. Og så er det jo

godt med en budgettale, hvor man uden at blive afbrudt, har 20 minutter til at forklare det .

I kommer til at høre min tale som ti små kærlighedshistorier, som hænger sammen på kryds og

tværs, og som illustrerer det radikale projekt, jeg står for.

❤️Folkeskolen #1

Den første og største kærlighed er Folkeskolen. Selvfølgelig fordi, det er den vigtigste

demokratiske dannende institution i Danmark. Det er i Folkeskolen, Danmark bliver til. Det er her

man udvikler de menneskelige egenskaber og værdier, som er grundstenene for vores samfund.

Nemlig – tolerance, tillid, tryghed og solidaritet. Derfor er der ingen tvivl om, at Folkeskolen er min

største prioritet ved dette budget.

Grundbudgettet til alle skoler skal øges, klassekvotienten skal sænkes til max 24 og vi skal have

flere, og bedre tilbud, til alle de særlige børn, som folkeskolen også består af. Det betyder fx mere

PPR, økonomi til anbragte børns skolegang og en udvidelse af Enghaveskolen.

Mange af jer, der sidder her i dag, er vidende om, at jeg ved tidligere budgetbehandlinger har sagt

´at der mangler en ny og moderne folkeskole i Odense centrum´. Det gør der stadig og jeg synes,

at vi skal starte opsparingen ved dette budget. Jeg ser en folkeskole i centrum som byudvikling

mindst lige så meget, som et skoletilbud til børnene i centrum.

❤️De yngste sårbare børn #2

Den næste hjertesag er de sårbare børn. De børn, som har brug for fællesskabets hjælp, eller hvis

forældre har det. De første 1000 dage er særlige og vigtige i et barns liv. Her er et vindue – en

mulighed – for at gøre det rigtige. Man risikerer at forpasse muligheden, hvis man venter for

længe. Jeg har 4 ønsker til dette budget, som vil gøre en stor forskel for de yngste sårbare børn.

Det første er at indføre socialrådgivere i børnehaverne. Vi har det på skoleområdet, hvor Odense

Kommune er blevet fremhævet for netop denne indsats, men vi skal kunne hjælpe endnu

tidligere.

Det næste er et ønske om færre sager pr rådgiver på børnehandicapområdet og en omlægning af

socialrådgivernes rolle til at være en tovholder for hele familien. Det har man gjort i Århus –

ovenikøbet med økonomisk plus på bundlinjen og større tilfredshed blandt forældre og

medarbejdere. Det fortjener vores familier og medarbejdere også.For det tredje bør børnehavealderen hæves til 3 år. Der var intet fagligt belæg, da man for 8 år

siden sænkede den til 2,10 år. Det var en rendyrket besparelse, og det er på tide, at vi ruller den

tilbage. Det handler om børns trivsel og ret til at have tid til at vokse.

Den sidste ting handler om uddannelse. Mange af de yngste børn passes i dagplejen, som har et

ønske om mere uddannelse. Det vil især være godt for sårbare børn, at omgås voksne med en

ekstra resurse, og jeg foreslår, at de tilbydes uddannelse til pædagogiske assistenter. Det vil også

give dem en større jobsikkerhed.

❤️Cyklen #3

Det tredje crush er på min cykel ”Pilen” og alle de andre cykler i byen. Min ambition er, at vi skal

erobre vores status som moderne cykelby. Cyklisme bør været højt prioriteret, fordi der er så

meget godt ved at cykle. Det giver motion, det fremmer indlæringen hos børn. Det nedbringer støj

og partikelforurening og det gør vejene mere sikre og giver mere plads. Flere på cyklen reducerer

behovet for at bruge så meget af byens areal til parkering. I stedet kan gaderne være rammen om

liv, leg og handel, og der bliver mere plads til træer, blomster og grønne åndehuller.

Gode greb er at sænke hastigheden for biler inden for ring 2, og hvis det er for skræmmende,

begynder vi med ring 1 eller ring 1 ½. Nogle gader i vores by er farlige, som de er nu. Det gælder fx

Skibhusvej, Frederiksgade, Nørregade og Vindegade. De bør omdannes til cykelgader, altså gader

hvor biler stadig kan køre men på cyklisternes præmisser. Det kræver tilvænning, men det er en

god og tryg løsning

❤️Byen og historien #4

Det kommer ikke bag på nogen, at den fjerde kærlighedshistorie handler om bymidten og den

historie, den fortæller om Odense. Min ambition er, at pladserne omkring rådhuset skal være

smukke og trygge. Ikke bare for mennesker, der bor i bymidten, men for alle odenseanere, turister

og gæster. De skal være åndehuller, pusterum og fortælle historien om Odense. Steder hvor

familierne kan stresse af og trygt lade børnene gå lidt på opdagelse, mens man nyder solen og

kaffen.

Se det for jer – pladser fyldt med barnestemmer og turister, solen skinner (eller det regner ),

duerne letter, og vi lever livet. Alt det, der er Odense – Rådhuset – Domkirken – Sct Knud –

Eventyrhaven med den nye historiske trappe – H.C. Andersen er bundet sammen.

Alt dette skønne kan man også kalde bilfri bymidte. Nu har vi solgt P-kælderen – ovenikøbet med

et overskud. Det skal bruges til at gøre pladsen mellem Domkirken, Platanhaven, Flakhaven, Albani

Torv og Eventyrhaven bilfri. Det vil være godt for klimaregnskabet og godt for trygheden og roen i

vores liv.

Eventyrhaven er en central del af kærligheden til byen. Jeg tror, det er et sted, hvor mange

forskellige mennesker opholder sig og finder roen. Selv har jeg skrevet adskillige budgettaler på en

bænk ved pergolaen. Men den er slidt, broerne er slidte og jeg synes det bør være en prioritet i

forlængelse af den historiske trappe vi, ved sidste budget, prioriterede. Projektet er beskrevet i

”Danmarks grønneste storby”. Det handler både om vedligeholdelse og æstetik, men i lige så høj

grad om biodiversitet.Og så er der dem, der har skabt historien og givet os den ranke ryg. Dem forventer jeg, at vi

tilgodeser i dette budget, nemlig de ældste. Det radikale – dyre – ønske er, at der skal være to på

vagt om natten på vore plejehjem og bosteder. Jeg ved, at mange vil sige, at pengene kan bruges

bedre, men det siger bare noget om, hvor langt forbi en anstændig prioritering vi er. Der er masser

af opgaver til to mennesker om natten, hvor i øvrigt også mange af beboerne er vågne og alene.

❤️Naturen #5

Jeg tror Corona pandemien fik os alle til at opdage naturen. Glæden ved træerne, årstiderne og

stemninger skabt af vejret, duftene, lydene og lyset. Jeg oplever, at flere nu er klar til at beskytte

skovene, engene, vandløbene, søerne, fjorden og Grundvandet. Den stemning skal gribes, som når

landmændene selv tager initiativ til at nedbringe kvælstofindholdet i fjorden. Det er nu, vi skal

rejse skov, udtage landbrugsjord og retablere vådområder. Det er med skov, som med cyklen, der

er talrige gode grunde til at rejse skov. Det er godt for klimaregnskabet, det er godt for

menneskers trivsel, det er godt for grundvandet, og det er godt for biodiversiteten.

Sidste år reddede vi en truet sommerfugl – engperlemorsommerfuglen. Nu er tiden kommet til

orkidéerne i Killerup skov. Det er et lille billigt projekt, som fortjener at blive gennemført

sammen med de større projekter ved Odense Å, hvor gamle dræn og grøfter sløjfes og rørlagte

kildevæld igen åbnes, samt ved Seden Øst, hvor diget rykkes tilbage, og de oprindelige

strandenge genskabes.

Selv om der er kommet en større bevidsthed om naturens skrøbelighed, er der mere end

nogensinde brug for, at reglerne om brug af pesticider håndhæves, og det er faktisk Odense

Kommune, der er myndighed. Jeg har ved selvsyn oplevet de døde vandløb i Odense nær

gartnerierne, så det er et stort radikalt ønske at opruste på dette område. Vi kan ikke have en

by, hvor vores virksomheder ikke overholder loven, og slet ikke – når vi selv er myndighed.

❤️Kunsten #6

Man vinder ikke valg på kultur, men nogle kærlighedsforhold er ikke lette, men til gengæld ret

heftige. Sådan er det med kunsten og kulturen. For mig giver en verden uden skønhed – ingen

mening. Odenses børn skal i teatre, på museer og til koncerter.

Kultur er en vidunderlig ting, som kan udfordre og berøre os, og nogle gange føre os ind i en ny

verden af drømme og ideer. Alle har ret til kultur, voksne og børn, – rige og fattige. Fordi kultur

åbner døre, bekæmper ulighed og er helt nødvendig for vores demokrati.

Jeg ved godt, at valg ofte afgøres af de store velfærdstemaer og spørgsmålene om de store

forandringer i byen som fx en letbane eller Vollsmose.

Ikke desto mindre – er jeg overbevist om, at det er vigtigt at kæmpe for kulturen i en by. Kæmpe

for teatrene, orkestrene, dansen, sangen, billedkunsten, litteraturen, og hvis ikke vi, der bor i H.C

Andersens by, skulle kæmpe for kulturen – hvem så? Livet bliver fattigt, hvis det kun handler om at

gå i børnehave eller køre i letbane.

For hvor svært det end bliver, er der nogen, der skal skrive vores sange, digte og skuespil, for uden

dem er vi historieløse og fortabte.

Jeg synes også, at vi skal være fremsynede og i dette budget starte opsparingen til en

kulturinstitution på havnen. Vi ved alle, at en bydel skal bestå af mere end boliger og veje. Der skal

også være velfærdsinstitutioner – og altså også kultur.

❤️Sundheden #7

Gammel kærlighed ruster ikke. Derfor har sundhed stadig en stor plads i mit hjerte, og derfor har

det betydet meget for mig at opgradere sundhedsplejen og fx få indført screening for

fødselsdepression af alle forældre, der ønsker det. Etablering af Klinik for seksuel sundhed har

ligeledes også en særlig plads.

En af de indsatser, som jeg er mest glad for at stå bag som rådkvinde, er det gratis psykologtilbud

til alle unge mellem 13-30 år i Odense. Det har været en kæmpe succes. Så stor, at der er behov

for endnu flere psykologer i teamet.

Og det stopper ikke her, for det er ikke kun unge, der tumler med problemer. Særligt tror jeg, at

de ældre aldersgrupper er oversete, når det fx kommer til tab af livsledsager og at skulle leve med

en ægtefælle, der er dement eller har en kronisk sygdom. Alle kan få brug for at tale med nogen.

Tiden er kommet til at udvide psykologtilbuddet til ALLE voksne i Odense.

❤️Erhvervslivet og væksten #8

Nogle kærlighedsforhold vidste man ikke, at man skulle have. Kærligheden udvikler sig med tiden.

Sådan har jeg det med erhvervslivet og væksten. For som vi alle ved, så er der ingen velfærd uden

vækst. Vækst og velfærd er hinandens forudsætninger, og hvis vi skal lykkes med væksten, skal

flere i jobs, der skaber vækst. Jeg tror på, at individuel uddannelsesvejledning er et af grebene.

Flere unge skal kende muligheden for at tage en erhvervsuddannelse, ikke nødvendigvis lige efter

folkeskolen, fordi – for min skyld – kan man godt tage en studentereksamen først og så siden en

erhvervsuddannelse. Jeg synes, vi skal prioritere den individuelle uddannelsesvejledning tilbage i

folkeskolen.

I går præsenterede vi en klimahandleplan. Og det behøver ikke at være surt, besværligt og kedeligt

med en grøn omstilling. Faktisk forærede vi i går en gave til vores erhvervsliv, som jeg håber, de vil

gribe. For alle de løsninger og al den teknologi, vi endnu ikke kender, men har brug for, for at

lykkes med den grønne omstilling, skal udvikles. Og det er selvfølgelig sådan, at de løsninger, vi

skal bruge her i Odense også kan bruges i resten af Danmark og Verden. Jeg håber, erhvervslivet i

Odense griber bolden, for ellers er det nogle andre, der løber med eventyret.

Ud over de teknologiske løsninger vil jeg også gøre to nedslag. Det ene er vores forbrug. Vi er nødt

til at have en mere ambitiøs affaldsplan, hvor vi får sorteret bedre, genindvundet resurser i

affaldsbunkerne, genbrugt mere og recyclet mere.

Det andet nedslag er den mobilitetsplan, vi allerede har, hvor der fx er beskrevet forsøg med

selvkørende busser. Vi ved alle, at vi skal have udviklet den kollektive trafik og jeg ser selvkørende

busser som en del af løsningen. Lad os give det en chance her i Verdens bedste robotby.

❤️Friheden og ligheden #9

Den niende historie handler om frihed og lighed. I Odense er 7 ud 29 byrådsmedlemmer kvinder.

Der er én kvinde i Økonomiudvalget. Vi har som byråd alene udpeget mænd som formænd for

vores forsyningsselskaber, og bestyrelserne har alle ansat mænd som direktører. På Fyn er der

ingen kvindelige borgmestre og i region Syddanmark er der kun én kvindelig borgmester ud af 22.

Alle disse forhold er ikke statistiske tilfældigheder. Det er struktur. Min forestilling om det frie

voksne reflekterende menneske, der tager del i demokratiet, krakelerede lidt, da jeg dykkede ned i de tal. Jeg vil gerne styrke demokratiet, og et af svarende ligger i et ønske fra flere af vores

ungdomspolitiske partier, nemlig et Ungdomsdemokratisk hus på havnen, som vi for eksempel

også kunne forsyne med en læsesal. Det kunne rumme vores ungdomspartier og unge-NGO’er og

danne base for et demokratisk fællesskab for alle køn.

❤️Byrådet #10

Den sidste kærlighedshistorie handler om jer – I 28 kolleger. Hver og én af jer bidrager til en bedre

by og bedre liv for de mennesker, der bebor den. Hvor ville jeg ønske, at flere var bekendte med

jeres store arbejde, og åbent ville værdsætte jer. Jeg tror, at I ofte oplever utak fremfor tak, men

jeg ved, at der er en anden historie. I lider allesammen afsavn, dropper familiefester og sætter

karrieren på standby. Denne sidste kærlighedshistorie handler også om embedsværket og

medarbejderne i felten. Kort sagt om de 13-14.000 mennesker der går på arbejde hver dag og

lægger timer og hjerteblod i at gøre det bedste for byen og borgere, blomsterne og bierne. Vi er

arbejdsgivere for byens største arbejdsplads, og vi er ansvarlige for mere end 200.000 menneskers

velfærd, tusinde virksomheders mulighed for grøn vækst og for den del af klodens fremtid, der

ligger inden for vores kommunegrænse. I morgen mødes vi og lægger kommunens budget. Ingen

får alle deres prioriteter opfyldt, og de fleste kommer til at sige ja til ting, som de synes, at vi snildt

kan undvære. Med det er jo netop det smukke ved et demokrati, synes jeg.

…..

Mange af mine taler er indledt eller afsluttet med et digt. Ord, der beskriver en stemning bedre,

end jeg selv kan sige det. Og i disse genbrugstider genbruger jeg digtet af Henrik Nordbrandt – som

kom ud af det blå lige som flygtningestrømmen på vores motorveje – for at minde os om, at uanset

hvor svært, vi synes det er at lave et budget, der tilgodeser alle, så har vi det nok ret godt.

Lille Krigsbarn, hvor går du hen

Mod øst eller vest

Hvor i verden tror du?

Du finder en ven

Og til slut en lille passus fra Niels Brunses sang ”Ikke i vores navn”, for det er nok ikke sidste gang,

der bliver banket på dørene ved vore grænser:

Hele verden hænger sammen,

det er krævende og svært.

Men hvis hjertets øjne lukkes,

har vi stadig intet lært.

Jeg ved godt, at en departementschef gjorde det populært at sige, at håb ikke er en strategi, men

for nogle mennesker i verden, – og nogle af dem vil komme her til vores by- ja, så er det den

eneste strategi, de kan vælge.

Tak for ordet

Du kan også læse: