Susanne Craw­ley: Jeg drøm­mer om, at hvert eneste barn i fol­ke­sko­len bliver set

af susanne

Susanne Craw­ley: Jeg drøm­mer om, at hvert eneste barn i fol­ke­sko­len bliver set

Susanne Crawley har i snart otte år været rådkvinde for Børn og Unge i Odense Kommune. Inden længe står valgkampen for døren, og den vil hun bruge på at tale med lærere, elever og forældre om, hvordan vi kan sætte folkeskolen fri, så der er plads til enkelte barn.
 

Af Asger Hagelund og Jeppe Stenholt

For nylig udkom Radikale Venstres ”Tænk Frit” udspil, der er vores bud på, hvordan vi sikrer, at alle børn lærer at skrive, læse og regne – og hvor alle børn sættes fri til at forme deres eget liv. For Susanne gik udspillet lige i hjertet, fordi det både fokuserer på at løfte faglige og sociale aspekter af skoletiden. Selv mener hun at en massiv satsning på klassefælleskabet, dygtigere lærere og en særlig indsats målrettet de mest sårbare er nogle af de vigtigste ting, hvis vi skal skabe en folkeskole, hvor vi får alle med.

Hvad er din drøm for Odense Kommunes folkeskoler?

”Vi skal have et blik for hvert barn i folkeskolen i stedet for, hvor ens skole ligger på en rangliste. Jeg drømmer om, at man virkelig sætter fagligheden fri, for det er noget af det, vi har forsømt. For længe har vi begrænset lærernes og pædagogernes faglighed. Noget af det som jeg også er rigtig glad for i udspillet er, at man både afsætter økonomi til fagligheden – læreruddannelsen skal være bedre, og at der skal være flere lærere – men at man ved siden af det også satser på en socialfaglig del: Altså den del der handler om, at alle børn skal have en god skoledag, hvor de trives.”

Hvad er de største udfordringer ved folkeskolerne i Odense Kommune?

”Nogle steder i byen har vi meget store klassekvotienter, og derfor går jeg til valg på, at vi skal klasser, hvor der højest er 24 elever. Jeg oplever også, at folkeskolen bliver fravalgt. Dels grundet de store klassekvotienter – eller frygten for samme – men også på grund af folkeskolens inklusionsdagsorden, som simpelthen ikke er lykkedes. Det synes jeg er et stort problem, for der er jo ingen tvivl om, at nogle børn skal gå i et specialtilbud eller på en specialskole, men der skal heller ikke være nogen tvivl om, at nogle børn godt kunne være i en almindelig klasse, hvis hele det socialfaglige set-up var til det.”

Hvad er dit perspektiv på børne- og skoleudspillet, som den radikale folketingsgruppe netop har præsenteret?

”Jeg blev simpelthen glad og begejstret. For første gang i lang tid syntes jeg, at et udspil fra Christiansborg angående skolen gik i hjertet. På en eller anden måde følte jeg mig lige pludselig hjemme i mit eget parti igen, og jeg syntes også, at jeg kunne gå ud i kommunen med rank ryg og sige; nu står jeg for det her sammen med mit parti.

Dagen efter udspillet kom frem, mødte jeg en skolelærer ved et cykelstativ, som sagde, at han simpelthen var så glad for det her udspil, for nu kunne man endelig komme til at tale om, hvad det er, der foregår inde i klasseværelserne, i stedet for kun at tale om målstyret undervisning eller ej, eller om det er rimeligt at lave nationale test under corona-nedlukningen. Nu kunne man i stedet komme til at tale om, hvad der foregår imellem en lærer og en elev. Jeg fik altså en eller anden grundstemning af, at nu er vi hjemme igen og en følelse af, at nu kan jeg gå ud i byen og stå på mål for mit partis skolepolitik.”

Udspillet fokuserer på, at flere børn skal kunne læse, skrive og regne efter folkeskolen. Hvad mener du, at der skal til for at lykkedes med at få flere børn med?

”Jeg tror, at svaret på det spørgsmål er ret simpelt: Der skal være flere dygtige lærere i folkeskolen, og der skal være et socialfagligt set-up omkring de børn, hvis sociale udfordringer forhindrer dem i at blive gode til at regne, læse og tale fremmedsprog. Konkret kan det eksempelvis være en fraværsindsats, hvor man simpelthen er hjemme og hente børnene, hvis de har udfordringer med at komme op om morgenen, eller at man sætte den rette indsats ind, overfor de børn der ikke kommer i skole på grund af fx angst, mistrivsel eller mobning.”

Hvad skal der til for at skabe bedre trivsel blandt børne i Odense Kommunes folkeskoler?

”Jeg tror, at der skal ske en massiv satsning på klassefælleskabet. Noget af det som jeg tror, at corona-nedlukningen lærte os er betydningen af et godt klassefælleskab. Der var rigtig mange børn, der under corona-nedlukningen blev ensomme, som ikke nødvendigvis havde været det før.
En drøm jeg har, det er også, at man i Odense har råd til at sende vores folkeskoleelever på lejrskole. Det har vi desværre ikke. Nogle børn i vores by vil slet ikke komme på lejrskole i deres skoletid, og det ville jeg simpelthen ønske var muligt, for det gør bare så meget, og giver nogle oplevelser for livet at være på lejrskole.”